De rigtige ord og formater kan ændre alt – skabe ro i en kompleks proces, vække begejstring i rum og samle mennesker om en fælles retning.

Det har jeg set og skabt gang på gang, og med den overbevisning, har jeg grundlagt Løber Kommunikation. Mit arbejde kombinerer strategi og kreative udtryk, så kommunikation ikke bare informerer – men forbinder, inspirerer og skaber resultater.

Sofie Fossing Løber, kommunikationsrådgiver og ejer af Løber Kommunikation

Min Baggrund

Jeg har over ti års erfaring med at rådgive seniorledere i krydsfeltet mellem strategi, kommunikation og mennesker.

Gennem min karriere har jeg blandt andet støttet topledelsen i Deloitte Consulting med at styrke deres kommunikation, arbejdet med internationale relationer på den britiske ambassade og i det danske udenrigsministerium samt udviklet fortællinger og indsatser i globale virksomheder som Rambøll og videnstunge organisationer som Carlsbergfondet.

Min Tilgang

  • Strategisk Forankring

    Jeg forankrer altid kommunikationen i en dyb forretningsmæssig og organisatorisk sammenhæng.

  • Kreativ Eksekvering

    Jeg finder de ord, fortællinger og formater, der gør strategien levende.

  • Personligt Partnerskab

    Jeg arbejder i øjenhøjde, med varme og professionalisme, så du som leder kan føle dig tryg og støttet hele vejen.